Ratri Charya
- Anita Lindberg
- for 5 dage siden
- 2 min læsning
Opdateret: for 3 dage siden
Med den ayurvedisk aftenrutine ratri charya forbereder du dig selv og din krop på at få en optimal og healende søvn. Det er en af ayurvedaens essentielle måder at skabe balance og sundhed på.
Om morgenen har vi det man kalder Dinacharya, hvor man vågner op og forbereder sig til dagen med renselses ritualer, oliering og yoga. Om aftenen lukker vi lige så stille ned og klargør til natten og søvnen.
De vigtigste elementer i Ratri Charta er:
Spis dit sidste måltid gerne op til 3 timer inden du går i seng.
Når vi spiser intensiveres fordøjelses ilden agni. Den skal helst være i ro når vi går i seng da den ellers kan forstyrre os mentalt. Når vi sover er det også vigtigt at kroppen bruger sin energi på at heale og restituere i stedet for at fordøje.
Drik et glas “gylden mælk” - lun mælk ( evt plantemælk) med varmende og groundende krydderier eller en kop lun mild chai inden sengetid. Reducerer Vata - virker beroligende.
Se opskriften på Gylden mælk her
Giv dig selv en lille let massage - Abhyanga - med en anelse olie i ansigt og i hovedbunden. Det beroliger nervesystemet og grounder sindet.
Nasya - næseolie.
1-2 dråber sesam oliesmøres i næsebor - fugter og beroliger.
Fodmassage og fodbad - Padabhyanga
Har du tid kan du også lave et fodbad med salt og evt et par dråber af en essentiel olie med din yndlingsduft. Det grounder og detoner kroppen og fører til dejlig velvære.
Masser efterfølgende fødderne let med lidt olie.
Læs mere om ayurvedisk fodpleje her
Pranayama - Nadi Shodhana
Træk vejret skiftevis ind og ud af venstre og højre næsebor.
Start med indånding på venstre side - ånd ud højre - så ind højre - og så ud venstre. Fortsæt i nogle minutter. Dette åndedræt balancerer de to nadier (energikanalerne Ida og Pingala) og beroliger sindet.
Mediter evt nogle minutter efterfølgende.
Hen under aften dæmp lyset omkring dig og undgå for meget skærmtid.
Hører du musik så spil noget rolig meditativt eller klassisk musik der virker afstressende.
Mørklæg dit soveværelse så meget som muligt.
Gå i seng inden kl. 22.00 Ifølge ayurvedaen starter Pitta timerne fra 22-02. Her er søvnen mest intens, og går man i seng senere kan det være svært at falde i søvn.
Godnat og søv godt!
Læs også om morgen rutine - Dinacharya her











Kommentarer