top of page

Energi boost med high prana mad

  • Forfatters billede: Anita Lindberg
    Anita Lindberg
  • 7. jul. 2021
  • 3 min læsning

Opdateret: 22. mar.

Alt hvad vi spiser påvirker vores mentalitet og humør ifølge Ayurveda´en. Spiser du "glad" letfordøjeligt og energifyldt mad - eller spiser du devitaliseret livløst mad?

Læs her hvordan du løfter din energi-frekvens med high prana mad.




Prana oversættes til energi, livskraft eller universel energi. Den findes i alt levende - i naturen, i luften, i vores krop og i den mad, vi spiser.

Mad er meget mere end blot næring til den fysiske krop. Vitaminer, mineraler og basale næringsstoffer er vigtige for at opretholde celler og væv. Men når vi begynder at se dybere på energi og de subtile, esoteriske lag af vores eksistens, må vi også forholde os til den energifrekvens, som maden indeholder, samt betydningen af at spise fødevarer, vi let kan fordøje.

Med en sattvic livsstil spiser du frisk, plantebaseret kost med en høj energifrekvens og undgår koffein, raffineret sukker, chokolade og alkohol, som for mange kan føre til en “overophedning” af sindet. Sattvic mad understøtter et stabilt, fokuseret og positivt sind.


Mad, der ikke harmonerer med vores fordøjelsessystem, kan derimod dræne os for energi og gøre os uinspirerede, modløse og trætte.


De tre Gunaer

Alt - også mad bliver Ayurvedaen inddelt i de tre Guna´er, som er tre kvaliteter (tendenser)

Sattva: let, ren, lys, lyksalig

Rajas: energisk, dynamisk, aktiv, varm, intens.

Tamas: tung, solid, fundament, stagneret, materie, solid.


Ayurvedisk coaching

Har du problemer med din fordøjelse/ trivsel/ energi kan du booke en konsultation hos mig hvor vi finder dit dosha. Vi snakker om dine madvaner, gennemgår dine rutiner og finder løsninger på hvordan du optimerer velvære og energi-niveau. Læs mere her på mit site om doshaerne og mine konsultationer.



High Prana - Sattvic mad, der booster energi

Sattvic mad er af højeste kvalitet og bør være økologisk, let, saftig, gerne let sød, nærende, smagfuld og fuld af prana - livsenergi. Den tilberedes allerbedst med en god portion kærlighed.


Alt levende har en energifrekvens, og jo friskere og mere levende din mad er, desto mere energi tilfører du din krop. Når du tilbereder friske grøntsager, bevarer de en energisvingning i 2-3 timer efter tilberedningen. Derefter aftager den. Med en Ängströmsmåler kan man faktisk måle energifrekvenserne i fødevarer.

For at bevare så meget prana som muligt i maden bør den tilberedes nænsomt - f.eks. ved let dampning eller kortvarig stegning. Undgå at koge gryderetter for længe; grøntsagerne skal blot lige blive møre.

Alle syv dhatus - bindevæv, blod/plasma, knogler, muskler, knoglemarv, blod m.m. - næres og styrkes, når vi spiser prana rig kost. Energien kan da strømme frit gennem kroppen: fra rodchakraet, op gennem hele systemet og ind i hjertet, hvor den udfolder sig som en følelse af ekspansion, livsglæde og ubetinget, spontan kærlighed.

Mad, der ikke passer til vores fordøjelsessystem eller til vores dosha, kan derimod dræne os for energi og gøre os uinspirerede, modløse og trætte.


Sattvic mad

Sattvic kost består af friske, økologiske grøntsager og lette, nærende retter, der er milde for kroppen og sindet.

Grøntsager: Søde og lette grøntsager som søde kartofler, gulerødder, friske salater, dampede grønne blade, agurk, kogte rødbeder, fennikel og asparges.

Klassiske retter: Kitchari er en klassisk sattvic ret, der passer til alle doshaer.

Varme retter: Cremede supper og gryderetter, kun let krydret, serveret med lidt ris eller andet mildt tilbehør. Dal og milde grøntsagscurryer er også velegnede.

Frugt: Saftige, søde og modne frugter som appelsiner, søde æbler, vindruer, pærer, blommer, abrikoser, blåbær, brombær, dadler og figner (gerne udblødte). Frugtsalater og mango lassi (evt. lavet på plantemælk) er opløftende og nærende.

Stemningsløftere: Ananas, bær, nødder og frø indeholder serotonin - et neurotransmitter/lykkehormon, som kan være med til at stabilisere og løfte dit humør.

Drikke og tilbehør: Alle former for plantemælk - fx mandel-, cashew, kokos- og havremælk er sattvic og lette at fordøje.

Krydderier: En smule varmende krydderier som kardemomme og kanel kan bruges.

Undgå derimod alle former for løg, chili og andre stærke krydderier, da de kan forstyrre sindets ro og skabe ubalance.




Læs evt. mere om Sattva i min blogpost: De tre Gunaer? Har du nok sattvic energi i dit liv?


Har du problemer med din fordøjelse, kan du booke en ayurvedisk konsultation hos mig. Her finder vi din dosha (din kropstype), gennemgår dine madvaner og daglige rutiner, og jeg hjælper dig med at finde løsninger, der kan optimere dit generelle velvære og dit energiniveau.








 
 
 

Kommentarer


Du er velkommen
til at kontakte mig
 +45- 40810701
bigpictureyoga@gmail.com

  • YouTube - Grå Cirkel
  • Facebook - Grå Cirkel
  • Instagram - Grå Cirkel

© 2021 - Persondatapolitikker og Cookies

Alle fotografier på denne hjemmeside er taget af

Anita Lindberg og er beskyttet i henhold til gældende ophavsretslovgivning.

Enhver form for brug, reproduktion eller distribution uden forudgående skriftlig tilladelse er ikke tilladt.

Nogle få af billederne er gratis billeder fra Pixabay

bottom of page