top of page

Jihwa Nirlekhana - Ayurvedisk tungeskrab med stor effekt på hele kroppen

  • Forfatters billede: Anita Lindberg
    Anita Lindberg
  • for 7 dage siden
  • 3 min læsning

Tungen som kroppens spejl

I Ayurveda betragtes tungen som et levende kort over kroppens indre. Forskellige zoner på tungen afspejler forskellige organer - bageste del afspejler tyktarmen og nyrerne, midten afspejler maven og tyndtarmen, forreste del afspejler lungerne og hjertet. En erfaren ayurvedisk læge, kan læse tungen og se tegn på ubalance, svag fordøjelse eller ophobning af ama - toksiner og ufordøjede restprodukter som Ayurveda beskriver som roden til mange ubalancer i kroppen.

Om morgenen, efter en nats fordøjelse og renselse, samles disse restprodukter på tungens overflade som et hvidt eller gulligt belægning.. Det er kroppens eget udtryk for hvad den har arbejdet med natten igennem. Og det første man gør er at fjerne det inden det reabsorberes npr man spiser og drikker.


Sådan gør du

Tungeskrabning udføres allerbedst om morgenen inden man drikker, spiser eller børster tænder. Tag tungeskraberen og hold den i begge ender. Ræk tungen ud, placer skraberen så langt tilbage på tungen som muligt og træk den roligt og fast fremad mod tungespidsen i én jævn bevægelse. Skyl skraberen under vand og gentag fem til syv gange. Det tager under et minut.

Skrab aldrig frem og tilbage - altid i én retning, bagfra mod front. Pres let. Du behøver ikke skrabe hårdt; det handler om at løsne og samle belægninger - ikke at skure tungen ren.


Kobber - det bedste valg

Tungeskrabere findes i plastik, rustfrit stål og kobber - og i Ayurveda er kobber uden sammenligning det foretrukne materiale. Kobber har naturlige antibakterielle egenskaber og er i stand til at neutralisere skadelige bakterier ved kontakt. Det er et materiale der i Ayurvedisk tradition anses for at have sin egen helende intelligens - sattvic i sin natur, balancerende for alle tre doshaer.

Kobber reagerer desuden med spyt og tungens naturlige enzymer på en måde der menes at støtte mundens mikrobiom aktivt. En kobberskraber holder i årevis, bliver kun smukkere.

Skyl den efter brug og lad den lufttørre - en gang imellem kan du gnide den med en skive citron og lidt salt for at holde den blank.


Fordelene - fra mund til krop

Det umiddelbare og mest dokumenterede udbytte er forbedret mundhygiejne. Tungeskrabning fjerner de bakterier og svovlforbindelser der forårsager dårlig ånde langt mere effektivt end tandbørstning alene. Studier har vist at tungeskrabning reducerer bakteriebelastningen i munden markant og dermed støtter et sundere mundmiljø, stærkere tandkød og mindre risiko for inflammation.

Men fordelene stopper ikke ved munden. Når ama fjernes fra tungen om morgenen fremfor at reabsorberes, aflastes fordøjelsessystemet. Mange der praktiserer Jihwa Nirlekhana dagligt opnår bedre fordøjelse, mere regelmæssig mave og en generel fornemmelse af lethed i kroppen.

Stimuleringen af tungens zoner aktiverer desuden de tilsvarende organer via reflekspunkter - en opfattelse der deles af både Ayurveda og refleksologi.

Kollagen produktion

Samtidig stimuleres spytkirtlerne, herunder parotiskirtlerne ved kinderne, som producerer spyt indeholdende Parotin - et hormon der menes at støtte kollagenproduktion, bindevæv og cellernes regeneration. Det er muligvis her forbindelsen til anti-aging ligger - noget som den ayurvediske tradition har kendt til i årtusinder.


Vagus nerven

Vagusnerven er kroppens primære parasympatiske nerve og regulerer ro, fordøjelse og regeneration. En blid aktivering om morgenen med tungeskraberen kan sætte hele nervesystemet i en mere afbalanceret tilstand.


Et ritual

Som alle ayurvediske praksisser er Jihwa Nirlekhana ikke et quick fix. Det er en daglig handling der over tid bygger noget op - en renere mundflora, en mere opmærksom fordøjelse, en morgen der starter med nærvær fremfor automatpilot. Tredive sekunder om morgenen, dag efter dag, år efter år. Det er sådan Ayurveda arbejder - gentagende rytmer, kærlig opmærksomhed på de små ting der tilsammen udgør et sundt liv.

Kombiner det med Gandusha - oil pulling med kokosolie - og du har en morgenrutine der er tusinder af år gammel og stadig mere sofistikeret end de fleste moderne produkter på badeværelseshylden.

Læs mere on Gandusha - Oilpulling her



 
 
 

Kommentarer


Du er velkommen til at kontakte mig
 +45- 40810701 /bigpictureyoga@gmail.com

© 2021 - Persondatapolitikker og Cookies

Alle fotografier og tekster på denne hjemmeside er taget af

Anita Lindberg og er beskyttet i henhold til gældende ophavsretslovgivning.

Enhver form for brug, reproduktion eller distribution uden forudgående skriftlig tilladelse er ikke tilladt.

Nogle få af billederne er gratis billeder fra Pixabay

  • YouTube - Grå Cirkel
  • Facebook - Grå Cirkel
  • Instagram - Grå Cirkel
bottom of page