Alt charger eller dræner dig. Kend gunaerne - optimer din energi.
- Anita Lindberg
- for 6 dage siden
- 6 min læsning
Opdateret: for 3 dage siden
Gunaerne er de tre grundlæggende kvaliteter, der gennemsyrer alt: mennesker, mad, rum, relationer, stemninger. De hedder Tamas, Rajas og Sattva, og deres indbyrdes balance afgør, hvad et menneske eller et miljø udstråler - og hvad du selv udstråler til andre.
At læse rum og mennesker gennem gunaerne
Når du begynder at kende gunaerne, ændrer det, hvordan du bevæger dig gennem verden. Du mærker, om et menneske eller et rum charger eller dræner dig - og du bliver også mere bevidst om, hvad du selv sender ud. Det er ikke et spørgsmål om at dømme mennesker eller steder som "gode" eller "dårlige", men om at genkende hvilken guna der er i spil lige nu og hvordan det påvirker dig. Det er ikke et quick fix. Det er en livspraksis - en løbende bevidsthed om, hvad du vælger at udstråle, og hvem og hvad du lader dig påvirke af.
Tamas - den tunge, dæmpende og groundende udstråling
Tamas er jordens kvalitet: tæt, langsom, stabiliserende. Du kender den fra mennesker, der virker tunge, med manglende initiativ - eller fastlåste - og fra lokaler og rum - der føles tunge at være i. I naturen er Tamas træets rødder og jordens evne til at nedbryde og genskabe. I kroppen er det knogler, muskler og væv, og den er dominerende under dyb søvn, hvor kroppen healer.
I passende mængde giver Tamas ro og jordforbindelse - en udstråling af tryghed og stabilitet. Men når den tager overhånd, udstråler vi tunghed i stedet for ro. Andre mærker det som apati, modløshed, mangel på retning. I den vediske forståelse hænger for meget mental Tamas sammen med avidya - uvidenhed, en svækket evne til at se virkeligheden klart. Kapha-typer er særligt tilbøjelige til at bære denne tyngde i deres udstråling.
Vil du løfte din Tamas-tunge udstråling, kan du starte dagen med dynamiske Surya Namaskar / Solhilsner - selv ti minutter hver dag - aktiverer varme og opadgående energi i kroppen. Flow yoga og opløftende lysmeditationer virker samme vej.
Rajas - den ildfulde, rastløse udstråling
Rajas er livskraften - den kraft, der får dig til at rejse dig om morgenen med retning og drive. Mennesker med sund Rajas udstråler engagement, mod og skaberkraft. Uden Rajas er der ingen bevægelse og ingen udvikling.
Men når Rajas fylder for meget, ændrer udstrålingen karakter: Fra at være initiativtagende - til at være rastløs, fra engageret til grænseløs. Du kender typen - og måske dig selv i visse perioder - der taler for meget, fylder for meget socialt, og som har svært ved at mærke andre, fordi det indre tempo aldrig sænkes. Fysiologisk er kroppen i konstant fight-or-flight med forhøjet kortisol og adrenalin, hvilket på sigt belaster immunforsvaret og i yderste konsekvens fører til udbrændthed. Pitta-typer bærer naturligt mest Rajas og skal være særligt opmærksomme på den udstråling, de sender ud, når systemet er overophedet.
Modvægten handler om at vælge fra - i stedet for til. Udskift behov for præstation-sport og aktiviteter - med langsom, udstrækkende yoga og gåture i naturen. Øv dig i ikke altid at skulle have en mening om alting og give den til kende. Ti minutters meditation morgen og aften, Nadi Shodhana der balancerer energikanalerne, eller Sitali pranayama der køler et overophedet system, er alle veje til at dæmpe den udstråling, der brænder for kraftigt.
Sattva - den klare, lette og løftende udstråling
Sattva er den reneste af de tre gunaer: lys, klarhed, harmoni. Det er den udstråling, du mærker hos mennesker, der virker til stede uden at anstrenge sig for det - og den stemning, du finder i en stille solopgang eller et rum fyldt med ro. Sattva er ikke noget, vi presser frem. Det er det, der naturligt træder frem, når Tamas og Rajas er i balance.
Når du selv er i en sattvisk tilstand, er sindet klart, du er til stede i nuet, og du udstråler den ro uden at gøre noget aktivt for det. I yoga opstår det naturligt, når krop, åndedræt og bevidsthed forenes - et glimt af samadhi i miniformat.
At kultivere mere Sattva i din udstråling handler i høj grad om, hvad du omgiver dig med. Skab lethed omkring dig med planter, blomster, lyse farver og musik der løfter. Vælg dine relationer bevidst - de er energi, og du bliver farvet af, hvem du omgiver dig med. Spis frisk mad med højt prana-indhold, for livsenergien er størst i de friske råvarer. Overvej en mauna-dag engang imellem - en dag i bevidst stilhed i naturen. Øv dig i at observere uden at dømme, og praktisér Bhakti Yoga, hengivelsens yoga, ved bevidst at kultivere taknemmelighed og lede efter skønhed i det, du møder. Tænd en røgelsespind der symboliserer forbindelsen imellem den fysiske og den spiritueller verden - og tænk imens over hvad du er taknemmelig for.
Jo mere du forbinder dig med opløftende tanker og rolige tilstande, jo mere understøtter du produktionen af de neurotransmittere - dopamin, oxytocin, serotonin - der ligger bag oplevelsen af indre balance.
Jeg giver Ayurvedisk rådgivning der hjælper dig i gang med at finde dit dosha, at få rettet op på vaner der ikke gavner dig og får lagt en plan for hvordan du begynder din egen vej tilbage til balance og selvhealing. Læs om mine forskellige konsultationer her
At læse rum og mennesker gennem gunaerne
Når du begynder at kende gunaerne, ændrer det, hvordan du bevæger dig gennem verden. Du mærker, om et menneske eller et rum løfter og charger dig eller dræner dig - og du bliver også mere bevidst om, hvad du selv sender ud. Det er ikke et spørgsmål om at dømme mennesker eller steder som "gode" eller "dårlige", men om at genkende hvilken guna der er i spil lige nu, og om det tjener dig. Det er ikke et quick fix. Det er en livspraksis - en løbende bevidsthed om, hvad du vælger at udstråle, og hvem og hvad du lader dig påvirke af.
Gunaerne relaterer til vores dosha. Jeg giver Ayurvediske konsultaioner der hjælper dig i gang med at finde dit dosha, at få rettet op på vaner der ikke gavner dig og får lagt en plan for hvordan du begynder din egen vej tilbage til balance og selvhealing. Læs om mine forskellige konsultationer her
6 nemme tips - til at bruge gunaerne som et dagligt pejlemærke - en måde at spørge dig selv "hvad trænger jeg til lige nu?" og handle derefter.
1. Tjek ind, før du reagerer
Næste gang du mærker uro, træthed eller rastløshed, så stop op og spørg: er det Tamas, Rajas eller mangel på Sattva, jeg mærker lige nu? Er jeg tung og initiativløs, eller er jeg overophedet og rastløs? Det lyder simpelt, men bare det at navngive tilstanden gør, at du handler bevidst i stedet for automatisk.
2. Lad dit hjem spejle det, du har brug for
Et rodet hjem nærer sjældent Sattva - det trækker i retning af Tamas, uanset hvor "hyggeligt" rodet føles i øjeblikket. Hvis du mærker dig selv sløv og uklar, så prøv at rydde et enkelt hjørne eller lufte ud, før du gør noget som helst andet. Ofte flytter sindet sig, så snart rummet gør.
Læs mere om dit hjem som healende rum her
3. Spørg: drænes jeg, eller kede jeg mig?
De to tilstande føles ens, men kræver hver sin modgift. Er du drænet, har du brug for hvile og Tamas' stabiliserende ro - ikke mere stimuli. Keder du dig derimod og er sulten på oplevelser, har du brug for et strejf af Rajas: noget nyt, noget der sætter gang i dig. At forveksle de to er en klassisk fælde - man presser sig selv til at "gøre mere", når kroppen i virkeligheden beder om hvile.
4. Brug dit åndedræt som termostat
Åndedrættet er den hurtigste vej ind i nervesystemet. Føler du dig overophedet og rastløs (for meget Rajas), så prøv Sitali eller en langsom udånding. Føler du dig tung og fastlåst (for meget Tamas), så prøv en mere aktiverende teknik som Kapalabhati eller nogle runder Surya Namaskar ( solhilsner) Lad åndedrættet matche det, du har brug for - ikke det, du plejer at gøre.
5. Vælg dine input bevidst
Hvad du putter i dig - mad, mennesker, nyheder, sociale medier - farver din udstråling lige så meget som det, du gør. Spørg dig selv en gang om dagen: nærer det her mig, eller dræner det mig? Det gælder både frokosten, samtalen og de tredive minutter, du skroller på telefonen.
6. Skab et lille sattvisk ritual, du kan vende tilbage til
Det behøver ikke være stort. Et tændt lys, tre minutters stilhed, en kop te uden telefon ved siden af - noget der signalerer til dig selv "nu lander jeg". Når du har et fast holdepunkt, bliver det lettere at finde vej tilbage til balance, selv på dage hvor Rajas eller Tamas har taget over.
Pointen i det hele er, at gunaerne ikke er noget, du skal analysere dig frem til med hovedet - det er noget, du kan mærke, hvis du giver dig selv et øjebliks pause til at spørge: hvad trænger jeg til lige nu?
Se og vær med til min sattviske marma-punkt meditation her: youtube.com/watch?v=MROXZtVJzXE&t=5s















Kommentarer