Hjernebølger - hvordan rammer du den optimale frekvens
Hjernebølger - en yogisk rejse gennem bevidsthedens lag
Moderne neurovidenskab og gammel yogisk visdom peger, overraskende nok, i samme retning: bevidstheden bevæger sig gennem forskellige tilstande, alt efter hvor "hurtigt" eller "langsomt" hjernesvingningerne er. Vestlig videnskab måler dette som hjernebølger - elektriske frekvenser i hjernen, angivet i Hertz (Hz). Den yogiske tradition har længe talt om noget lignende gennem de fem koshaer, bevidsthedens lag, der bevæger sig fra det tætte og fysiske til det subtile og formløse.
Beta (ca. 13-30 Hz)
Den vågne aktive hverdagstilstand - der hvor de fleste af os befinder os størstedelen af dagen.
Opstår når vi tænker, taler, løser opgaver og er i dialog med verden omkring os.
Fordele: skarphed, handlekraft, evnen til at navigere og træffe beslutninger.
For meget høj Beta over tid opleves som uro, stress og et sind, der aldrig helt falder til ro - en tydelig invitation til at sænke frekvensen.
Relaterer til Annamaya Kosha, det fysiske legeme og den "ydre" handling.
Alpha (ca. 8-13 Hz)
Den afslappede, men stadig vågne tilstand
Opstår når vi lukker øjnene, slapper af, er i naturen, i let meditation, eller lige inden søvnen tager os.
Fordele: indre ro, øget kreativitet, dybere nærvær, bedre indlæring og hukommelse, og en begyndende adgang til intuitionen.
Fungerer som broen mellem det bevidste og det underbevidste sind.
Relaterer til Pranamaya Kosha, energilegemet, åndedrættet og livskraften
Theta (ca. 4-8 Hz)
Dyb afslapning, meditation og drømmesøvn (REM).
Den tilstand Yoga Nidra typisk arbejder i - den "yogiske søvn", hvor kroppen hviler fuldstændigt, mens bevidstheden forbliver til stede.
Fordele: dyb heling, adgang til underbevidstheden, - her øges kreativitet og intuition, følelsesmæssig bearbejdning, og en oplevelse af kontakt med noget større end det logiske, tænkende sind.
Relaterer til Manomaya Kosha, det mentale og følelsesmæssige lag, hvor gamle mønstre og indtryk kan blødgøres og løsnes - evt med symbol-nævnelse i en yoga nidra.
Delta (ca. 0,5-4 Hz)
Den dybeste, drømmeløse søvn - kroppens vigtigste fase for regenerering og heling, hvor væv repareres og immunforsvaret styrkes.
Erfarne mediterende kan i dybe meditative tilstande bevæge sig ind i Delta, mens en tynd tråd af bevidsthed forbliver til stede - en tilstand, der ofte beskrives som at "hvile i det formløse".
Fordele: total fysisk restitution, og på det subtile plan en oplevelse af at slippe helt.
Relaterer til Vijnanamaya Kosha, visdomslaget, hvor indsigt opstår hinsides den tænkende hjerne.
Gamma (ca. 30-100 Hz)
De hurtigste af hjernens målbare bølger, forbundet med skarp indsigt og en oplevelse af et samlet, udvidet sind.
Målt hos erfarne mediterende - blandt andet i studier af tibetanske munke under medfølelsesmeditation - i tilstande af dyb, udvidet nærvær.
I den yogiske tradition kan Gamma-tilstanden spejle glimt af Samadhi - den tilstand som er yogaens højeste mål.
Fordele: en oplevelse af enhed, klarhed, medfølelse og en bevidsthed, der rækker ud over det personlige sind.
Relaterer til Anandamaya Kosha, det inderste lag af væren - lykkens og enshedens legeme - også tit kaldet The bliss layer.
Fra ydre handling til indre stilhed
Hele spektret - fra Betas travle aktivitet til Gammas glimt af uendelighed - kan ses som én sammenhængende rejse indad, gennem de fem koshaer, mod det, yogaen længe har peget på som vores dybeste natur. Asana, pranayama, Yoga Nidra og meditation er, set med disse briller, ikke tilfældige teknikker, men bevidste værktøjer til at bevæge sig mellem frekvenserne - og til, gang på gang, at vende hjem til den stilhed, der ligger under dem alle.
Yoga nidra og hjernebølger
Når man praktiserer yoga nidra er målet at ramme Alfa hjernebølge-frekvensen, - her sker magien. Her øger du din fantasi, hukommelse, evne til visualisering, indlæring, modtagelighed, indre opmærksomhed og kreativitet. Denne tilstand kaldes forbindelsen imellem krop og sind.
Når du via yoga nidra dykker ned i Alfa-frekvensen er du i dyb afspænding.
Øjnene er lukkede og du glider ind i en dejlig let dagdrøm eller let meditation.
Her restituerer du, forløser stress helt ned på celleplan og slapper så dybt af at kroppens healingsproces aktiveres Big Time! En 30 minutters session siges at svare til 3-4 timers søvn.
Engelsk yoga nidra session med dr. Siddhartha:
Find yoga nidra sessions på youtube og læs evt mere her



Kommentarer